Han-Bon Kireugi faser

 

Overordnet formål

Kandidaten skal lave effektive Han/Sae Bon Kireugi. Showteknikker er tilladt, men hovedfokus på være på realistiske teknikker. Der skal i Han Bon Kireugi laves angreb med lige slag, svingslag, ap chagi, dollyo chagi og yeop chagi. I Sae bon kireugi angribes kun med lige slag.

 

Fase 1 - Alle (Han/sae bon som traditionelt udført)

Formål

Her kigger vi på rigtig og praktisk anvendelse af teknikkerne, struktur og afstandsbedømmelse.

Især ved sae bon kireugi kigges der på timing, så modangrebet falder mens angriberen er i bevægelse. Modangrebet må falde enten efter 2. eller samtidig med 3. slag. Fokus på at angriberen ikke når at stå stille inden modangrebet falder.


Fremgangsmåde

Angreb laves både med højre og venstre, man kan bede kandidaten lave samme forsvar til begge sider, inden det er den andens tur.

Man kan begrænse udøverne, så man f.eks. siger, kun albuer, kun håndkantslag, der skal være nedtagning eller lignende.

 

Fase 2 - 2. Dan kandidater og op


Formål

Rigtig bevægelse, forståelse for at generere kraft og struktur selvom angrebet foregår hurtigere, kan teknikkerne fra fase 1 anvendes korrekt her?


Fremgangsmåde

Kandidaterne starter i choonbi, angriber går tilbage i kort stand med hænderne oppe i angrebsposition  Kihap. Forsvarer stiller sig med åbne afværgende hænder, ved Kihap angribes der. Angribers slag skal trækkes tilbage til udgangsposition  armen må ikke blive hængende ude. Det er vigtigt at forsvarer afslutter ved at skabe afstand og orientere sig. Samme angreb som ved fase 1.

 

Fase 3 - 4. Dan kandidater og op


Formål

samme som fase 2, men da der er beskyttelsesudstyr på forventes der angreb med fuld intensitet samt forsvar med fuld intensitet og hastighed, men med mellem kontaktgrad på kroppen og evt. let kontakt på hjelmens visir.

Fremgangsmåde

som fase 2, her er det dog angriber der bestemmer hvornår angrebet kan startes. Kandidaterne skal have fuld udstyr på (arm, ben og skridtbeskyttere, vest, visirhjelm, tandbeskytter og handsker).

 

Vurderingskriterier

  • Præcision
  • Kontrol
  • Kraft
  • Hurtighed
  • Realistiske teknikker
  • Korrekt anvendelse af teknikker
  • Korrekte målområder